tirsdag den 16. november 2010

Nu med visuelle memorabilier

Jeg vil bare lige på det varmeste opfordre til at kigge på http://picasaweb.google.com/thomasdahl.jepsen hvor Thomas har lagt billeder fra vores tur ud. Disse er billeder som faktisk er taget med et rigtigt kamera, så de er vidunderlige og jeg håber at jeg får basører til at lave en billedvæg med dem en gang :)

Ellers ikke så meget nyt - alting ramler sammen skolemæssigt lige nu, og når jeg bliver stresset så trøstespiser jeg. Så vi er vel nede på godt et enkelt kilo lakrids nu... Og oppe på en gedigen kampvægt for mig selv. Og en misfornøjelig mavefornemmelse... MEN når denne uge er overstået skulle der gerne kun være ét stk. skriftlig rapport, ét stk. hjemmeside og to stk. films tilbage...det lyder helt uvirkeligt når jeg sådan skriver det ned. Muligvis fordi det jo overhovedet ikke er tilfældet lige nu, jeg har halvanden film, 5 posters om wayfinding design, en hjemmeside og en meget forvirrende konference som skal overstås i denne uge.

Evigt forbandet være min alt for langsomme computer som er meget overbelastet af Photoshop, og gud velsigne den person som har efterladt en varmeblæser i garagen (det bliver sådan lidt fodkoldt om aftenen. Hvilket minder mig om at jeg engang læste et "Læsernes egne tips" fra Hjemmet, det var fra en ældre mand som fik så farligt ondt i anklerne fordi de blev kolde, også selvom han havde sine "indesko" - gud velsigne dét udtryk også, man ved bare at det er sådan nogle orange ternede gammelmandssko - på, men så havde han fundet på den vidunderlige idé at putte hygiejnebind ned i sokkerne, så isolerede og varmede de så dejligt. Jaah, sådan kan livet også være...).

1 kommentar: