...det er koldt og alle burde lukke vinduerne...og røven.

Jeg er lidt beklemt ved at måtte indrømme at jeg godt kan lide fornemmelsen af at lukke lård ud på skrift, og lidt tilfreds ved at indrømme at jeg ikke synes, det har nogen studie- eller arbejdsmæssig relevans. Stadig.

Jeg gør mig sjældent særlig faglige tanker om noget som helst, og hvis jeg gør, kan jeg ikke finde ud af at beskrive dem på en faglig måde. Min fejl for ikke at kunne vide noget uden at have en mening om det...

Det der Twitter har jeg omkring 98 % opgivet at få styr på, det irriterer mig og jeg hader at have et sted ud over Facebooks med folks åndssvage statusser.....stati? Statum? over ingenting og links, jeg ikke har tid til at klikke på. Jeg er for første gang i mit liv kommet i gang med at læse nyheder på nettet, og jeg bemærker at de fleste af dem ikke ser noget galt med at citere facebook-grupper (F.eks. SÅ og så mange er nu medlemmer af Villy Søvndals fangruppe og whatnot) - som om, det skulle have en nyhedsmæssig gyldighed?? Pointen er, at jeg hører rigeligt om facebook og andre sociale medier og jeg bruger rigeligt tid på at prøve at sætte mig ind i, hvad der foregår i verden, og i virkeligheden vil jeg allerhelst bare streame en letfordøjelig amerikansk serie, når jeg sidder foran computeren...

Nogle gange kan jeg blive helt irriteret over at folk spørger mig om noget, når jeg står ved et busstoppested (fordi jeg faktisk lige er i gang med noget - også selvom det kun er 5 minutters tid til at stene....!), og det er ikke bedre fordi det sker på Twitter. I virkeligheden føler jeg bare, at jeg har alt for travlt med at mene alt muligt om mit rigtige liv til at have tid til at mene alt muligt om noget, nogen har beskrevet med 140 flotte karakterer.

De sidste to links jeg klikkede på var et til den nye video fra Gorillaz (som stank) og en video med en død, strandet hval som nogen sprang i luften (og som sandsynligvis stank endnu mere). Måske er jeg bare ikke seriøs nok til at få noget produktivt ud af det der "internet"....?

...du har ordet "kødkonkylie" på hjernen, men du kan ikke finde en god lejlighed til at sige det til nogen.

Blogs er stadiet lige under facebookstatusopdateringer som indeholder begrebet "Så har man lige (...)".

Problemet er, at det er en fuldstændig forvirrende hybrid mellem dagbog, klumme, logbog og graffiti - hvilket medfører at rundt regnet alle har misforstået konceptet. Fordelen ved facebook fremfor en blog er netop statusopdateringernes korte ligegyldighed; selvom du lige har spildt min tid med at fortælle mig hvad dit barn har spist henholdsvis kastet op, har du i det mindste ikke spildt mere end et splitsekund. Fordelen ved en klumme fremfor en blog er, at én eller anden form for redaktør har taget højde for at sørge for, at klummen har én eller anden form for nyhedsværdi/underholdningsværdi. Fordelen ved en dagbog frem for en blog er, at ingen andre behøver kedes med dine trivialiteter. Og fordelen ved en logbog frem for en blog er, at en logbog har et ret tydeligt fagligt formål...

Så hvor ender den her elendige hybridgenre, og hvorfor har den fået så forbandet meget succes??

De blogs jeg holder allermest af at læse, er faktisk dem som minder mest om klummer; de er lette at læse og underholdende, og så giver de mig ret i et eller andet snusfornuftigt - serveret med noget hverdagsagtigt.

Og så må jeg desværre tilstå at jeg også ynder et par blogs som indeholder de allertarveligste hverdagsbeskrivelser - men det er ene og alene fordi jeg holder af sladder. Især er det rigtig godt hvis jeg kan finde kæresters ekskæresters blog- eller ekskæresters nye kæresters blog - eller endda ekskæresters ekskæresters blog.

Alt i alt kan jeg tydeligvis ikke prale af at læse blogs med ret stor faglig, saglig, studierelevant, videnskabelig, betydningsfuld, politisk eller finkulturel mætning.
Men altså; hvis du vil sige noget og det er så vigtigt; så skriv da en bog!