Så er der ikke mange dage til...det kan vel tælles i et (lavt) trecifret antal timer!
Det er godt nok en mærkelig følelse. Jeg havde håbet på at jeg kun skulle nyde de sidste 14 dage...men så nemt er det ikke bare at nyde på kommando! Specielt ikke når jeg har været beskæftiget med at flytte og vænne mig til et nyt område osv.
Men jeg har haft det godt. Jeg er helt ked af at jeg skal væk fra casa de Tracy & Todd. Søde, vidunderlige mennesker er de. Og lidt nørdede, så jeg kunne lære og netværke en del med dem også. Koncert i lørdags, så jeg kunne sige farvel til Natalie og hendes veninder...Min sidste taco tuesday i morgen med Zena og Lauren og så videre.
Min største bekymring er den enorme ekstrabetaling jeg skal af med for den ekstra kuffertvægt. Hvis jeg ellers kunne få solgt bilen, ville der være penge til den ekstra vægt hjemad. Men Betsy den møgk*lling er ikke så let at komme af med! Det var jo i grunden også Jeff's råd at købe den...hans sidste hævn over mig :P
Ikke så meget andet herfra. Udover selvfølgelig: det har virkelig været det hele værd. Banklån og besvær og møgamerikanere fylder ingenting i forhold til vidunderlig natur, skønt vejr, billigt tøj, søde, festlige mennesker, fantastisk mad, hyggelige restauranter, elendigt effektiv tequila (med dertilhørende effektive branderter), masser af brugbart skolearbejde og bare endeløse skønne oplevelser jeg ALDRIG ville være foruden. Thank you America, goodnight and godspeed!
mandag den 13. december 2010
søndag den 5. december 2010
Down under!
Det er lidt svært at tage gode billeder fra en bil, mens man kører (og uoverskueligt uansvarligt tilmed!), men der er crazy julepynt hist og her, og det er svært at modstå fristelsen :)
SINDSSYGT smuk solnedgang som af én eller anden grund var et bælte af orange hele vejen langs horisonten!
Dengang Thomas lige var taget afsted skrev Jeff et meget sødt kort til mig om, at jeg bare kunne komme til ham og snakke hvis jeg havde brug for det. Det efterlod jeg til ham da jeg tog afsted fra værelset med en lille besked på.
Det er ufatteligt så meget der er at fortælle og så hårdt det er at forklare igen og igen og igen og igen og igen. Nu forsøger jeg lige med en blog-entry om emnet, så der er et sted jeg kan henvise til når dem derhjemmefra spørger!
Cirka samtidig som politiet kom og snakkede med ham, fik jeg pakket færdig og heldigvis kunne alle mine ting være i bilen. Jeg gjorde ikke rent på værelset, og jeg bar ikke mit affald ned, men efterlod ham til gengæld det ovenstående kort som en lille afskedshilsen. Det dumme svin. Undskyld mit sprog.
Der er så godt som ingenting jeg kan gøre ved det nu. Det bedste jeg kunne komme i tanker om, var at skrive et utrolig harskt brev til ham i går, hvor jeg kunne få afløb for det meste af min vrede og fortælle ham hvor dårligt et menneske han er, og at han har brug for hjælp fordi han er psykisk syg.
SINDSSYGT smuk solnedgang som af én eller anden grund var et bælte af orange hele vejen langs horisonten!
Dengang Thomas lige var taget afsted skrev Jeff et meget sødt kort til mig om, at jeg bare kunne komme til ham og snakke hvis jeg havde brug for det. Det efterlod jeg til ham da jeg tog afsted fra værelset med en lille besked på.
Det er ufatteligt så meget der er at fortælle og så hårdt det er at forklare igen og igen og igen og igen og igen. Nu forsøger jeg lige med en blog-entry om emnet, så der er et sted jeg kan henvise til når dem derhjemmefra spørger! Jeff blev anholdt i tirsdags og havde sin høring ("arraign" - er det en høring?) torsdag. Jeg fik så småt snøvlet mig færdig med de sidste projekter, de to sidste film kan ses her:
og
Jeg havde timer hele dagen torsdag, og mens jeg sad i skolen fik jeg en mail fra politidetektiven om, at advokaten eller dommeren, eller hvem det nu var der skulle afgøre høringen, havde besluttet ikke at retsforfølge Jeff. Med den begrundelse, at der ikke var beviser nok for, at der ikke var tale om en misforståelse mellem han og jeg. Det var noget af et slag i ansigtet, jeg fatter slet ikke hvordan det ikke er bevis nok alene at han nægter at give mig pengene tilbage??
I mailen stod der også, at Jeff så ville blive løsladt samme eftermiddag. Så var det lige pludselig ikke så sjovt at skulle hjem efter en lang skoledag, vel vidende at han ville være i huset...så jeg begyndte at pakke mine ting samme aften. Næste morgen var der en seddel på min dør og hoveddøren fra ham, hvor der stod at jeg havde 3 dage til at pakke mine ting og forsvinde. Natalie overhørte ham også ringe til nogen og fortælle dem at der stod en bil (min) ulovligt parkeret i indkørslen. Så skyndte jeg mig at ringe til politiet og bede dem komme og fortælle ham at min bil altså havde lov til at stå i indkørslen, og at han ikke skulle bryde sig om at prøve at få den hentet. Hvis han gjorde det ville det være mig der stod med regningen!!!
Cirka samtidig som politiet kom og snakkede med ham, fik jeg pakket færdig og heldigvis kunne alle mine ting være i bilen. Jeg gjorde ikke rent på værelset, og jeg bar ikke mit affald ned, men efterlod ham til gengæld det ovenstående kort som en lille afskedshilsen. Det dumme svin. Undskyld mit sprog.
Mens han var væk var Natalie og Andrea og jeg selvfølgelig lidt på snoop-mission. Vi kiggede lidt rundt på hans værelse - oprindeligt for at finde vores rengøringsartikler, som han af én eller anden grund havde gemt deroppe. Her følger en liste af gode ting vi fandt der:
- Papirer fra IRS, hvor der stod at han skylder over $100.000 i skat.
- Indkaldelse til at komme i retten for en lejebil han har smadret og leveret tilbage med parkeringsbøder.
- Papirer fra DMV hvor der stod at hans kørekort var suspenderet fordi han har drukket og havareret en anden bil.
- Breve til andre mennesker som var åbnet, deriblandt et brev til mig fra Seaworld på at det VAR ham som havde signet ind for de penge han tog fra mit kort.
- Masser af regninger for vand og elektricitet og internet som ikke er blevet betalt.
- Adskillige skåle nede fra køkkenet (et bevis på at han har stjålet vores mad - idet han aldrig selv har mad)
- To af Andreas øl som han også har stjålet
- Bevis på at han er blevet fyret fra sit sidste arbejde og ikke har sagt op, som han selv sagde.
- Sikkert mere, men det var sådan lige det mest inkriminerende. Det skulle efter min mening også være RIGELIGT, men åbenbart ikke for retten i San Diego. Det værste er næsten at han skrev beskeder til Andrea (som han stadig prøver at lægge an på) om at han havde "bevist sin uskyld" - og i øvrigt om at han havde fået politiet til at komme og sørge for at jeg forsvandt fra huset. Hvilket jo bare er lodrette løgne...
Der er så godt som ingenting jeg kan gøre ved det nu. Det bedste jeg kunne komme i tanker om, var at skrive et utrolig harskt brev til ham i går, hvor jeg kunne få afløb for det meste af min vrede og fortælle ham hvor dårligt et menneske han er, og at han har brug for hjælp fordi han er psykisk syg.
Nå, all in all så har det haft et godt udfald i det at jeg nu bor hos Tracy (min autralske professor fra det ene fag) og Todd i deres gæteværelse. De er søde og sjove og dejlige mennesker, så det er jeg temmelig tilfreds med for nu. Jeg er også færdig med skolen (udover et enkelt lille projekt til på næste lørdag), så det var en kæmpe stress-byrde af mine skuldre. Men lige nu føles det svært at "nyde" den sidste tid her, så meget som bare at vente på at den går over.
T minus 13 dage!
Abonner på:
Opslag (Atom)