torsdag den 11. november 2010

Lorteonsdag

Ja det er så torsdag, men jeg havde helt glemt begrebet lorteonsdag, som ikke lader til at gøre sig så gældende i Californien. Ligesom i øvrigt lortesøndag ikke gør (sandsynligvis fordi det er meget normalt at drikke sig fuld og holde sunday-funday). Onsdag er den værste dag i ugen næst efter søndag. Søndag er i øvrigt god nok når der kommer formel 1 og jeg kan spise formel 1-mad i sengen med Thomas. Men efter weekenden er formel 1-sæsonen slut og der er lang tid til foråret og de gode søndage!!! Anyway, onsdag lader bare til at være sådan en dag hvor man kommer for sent op og træder i en lort og kommer for sent til bussen og er træt på arbejdet og så videre. Hvis der sker noget latterligt i løbet af din uge og du lige tænker efter, er det meget sandsynligt at det faktisk er onsdag!

Nå men det er så torsdag, men det har været lidt en lortetorsdag fordi jeg lidt bare har kedet mig og ikke fået så meget konstruktivt lavet - sådan plejer onsdag normalt at være! Jeg har været nede og bruge flere penge på bilen, på at få den vasket og få skiftet et dæk som lækkede luft. Og nede og fitnesstræne. På vej til fitnesscentret mødte jeg Ted (naboen) som vandede sine blomster uden for sit hus og lige brugte fem minutter på at tale til mig om løst og fast (???) og sluttede af med at sige "Nice talking to you!". Nede i fitteren var der en ung mand som under udstrækning sagde til mig, at han havde bemærket at jeg havde trænet hårdt og lige sagde "good job" - hvilket jo var meget flinkt. Lige før jeg smuttede hjem spurgte han om mit navn, og når man så præsenterer sig siger man "nice to meet you" - jeg tror endda jeg fik et "pleasure to meet you". Og det er så bare et koncept jeg egentlig meget godt kan lide, at man under interaktion lige gør hinanden opmærksom på at det er en behagelig interaktion. Selvom det bare er en høflighedsfrase kan jeg stadig godt lide den - der er SÅ meget mulighed for at læse folk i deres måde at sige "nice to meet you". Sikkert det samme som andre mennesker kan læse i et håndtryk, men jeg er så bare bedre til at læse tale.

Og så synes jeg det er meget rart at folk er høflige over for én - selvom jeg stadig trækker grænsen ved den der underlige "HiHowAreYou". Men jeg tror næppe jeg vil tage sætningen "Goddag, rart at møde dig" til mig...Ikke før om en god 50-60 år og en hofteoperation i hvert fald.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar