Grand Canyon og Monument Valley

Man skal køre -umådelig- langt gennem ensformige og ret kedelige landskaber for at komme til det man egentlig leder efterThomas og jeg og den store canyon (bemærk i øvrigt hvor glad Thomas ser ud...han synes sikkert det er UMÅDELIG hyggeligt at jeg hele tiden beder ham om at stille op til portrætfota...)
Nu kommer der igen en ordentlig spandfuld billeder uden at jeg egentlig har ret meget at sige til dem...det er bare vollständig umuligt at vælge nogle frem for andre, fordi det hele er så smukt!

God festival!

Thomas ude på en ordentlig klippe...

Souvenirbutik lige ved siden af canyon'en. As real as it gets.

Dwight Yokum og Monument Valley

Det tog cirka 6 timer for os at køre fra San Diego til Las Vegas. Så yderligere en god 5 timer fra Las Vegas til Willams Arizona. Så en lille time op til Grand Canyon. Så en 3-4 timer fra Grand Canyon til Monument Valley. Så en god 3,5 time fra Monument Valley og tilbage til Williams. Og så 7-8 timer fra Williams og hjem til San Diego. Bare for at give en fornemmelse af, at det altså ikke er fordi alle landskaberne er så fantastiske. Men også en fornemmelse af, at det er okay at bruge så lang tid fordi landskaberne er det hele værd. Nu har vi også set to lande og 4 stater på under en måned...og vi mangler kun L.A.

Indianere er hermed på den sorte liste for at lade vejen fra turistinformationscentret i Monument Valley (som ligger i et indianerreservat der er halvanden gang så stort som Danmark) være en bumlet grusvej som ikke engang definitionen "bumlet grusvej" helt dækker. Så man tør ikke rigtig køre sin bil derned af frygt for at den dør på halvvejen, og de tager $75 for at køre én på rundtur. Men hvis de lavede vejen farbar, ville de miste den indtægt, og de er nogle værre sigøjnere! Heldigvis er der stadig fantastisk fra udsigtsbakken ved turistcentret. Betsy klarede sig et par kilometer ned af grusvejen. Så turde jeg ikke rigtig mere af frygt for at hun (og vi) ville ende sine dage i sandet. Moralen må være, at vende tilbage til Monument Valley så snart man har en stor truck at køre med...

Barndomstraume

En direkte konsekvens af min opdragelse og almindelige begavelse er, at jeg får den her grimme, indre fornemmelse af afsky når jeg ser en grim stave-, eller trykfejl (ikke så meget kommafejl, dem ved jeg ikke hvordan man finder). Navnlig hvis det er min egen. Og allernavnligst hvis jeg ikke kan komme til at rette den. Og det er altså tilfældet med den her blog, at jeg ikke kan rette i gamle indlæg. Så jeg vil bare lige sige, at jeg er opmærksom på, at der er trykfejl i de senere blogindlæg. Det skyldes noget så elegant som først og fremmest mangel på tid til at læse dem igennem, men dernæst at jeg har fået amerikanske acrylnegle! Det betyder, at jeg for første gang i mit liv har lange, manicurerede neglespidser, som ser rigtig flotte ud men er helt umulige at skrive på tastatur med!!!

Så det er altså ikke fordi mine hjerneceller eller min energi til at læse skrifter igennem forsvinder proportionelt med den tid jeg opholder mig i USA. Det er simpelthen på grund af motorisk handicap forårsaget af min egen narcissisme! Gad vide, hvor mange amerikaneres sproglige mangler dét fænomen egentlig kan forklare??

Det var bare lige dét jeg ville sige!

PS: Vi har det godt!

Sequoia National Park

En lille lund som er så romantisk at man næsten bare skriger Et træ der er så stort at man næsten bare skriger...
Nedre udsigt til selvsamme - som man siger...
Random info fordi jeg ikke ved hvad jeg skal skrive her: Sequoia National Park hedder som den gør fordi der er mange sequoia-træer i den. Reelt hænger Yosemité National Park og Kings Canyon National Park og Sequoia National Park sammen, men dette område har altså flere af de dersens store træer. Aha!

Random info fordi jeg heller ikke ved hvad jeg skal skrive her: Sequoiatræerne bliver blandt andet så store fordi de ikke har nogle fjender; mennesker kan ikke bruge træet fordi det er så skørt og porøst, og skovbrande får ikke fat i dem fordi barken ikke kan brænde, da den næsten ingen harpiks indeholder. AHAAAH!!!

Sequoiaerne vokser i øvrigt midt mellem "normale" træer, hvis størrelse de får til at forekomme rigtig latterlig i forhold.

En lille lund med et fallosformet objekt jeg aldrig har lagt mærke til i billedet før!

Så'n en slags hjort som stod ubehageligt tæt på stien og lokkede Thomas med sit gevir

Mere random info fordi jeg ikke ved hvad jeg skal skrive: jeg ville ønske, vi havde haft længere tid i Sequoia, men det var edderraskme en lang og snoet køretur for at komme derop! Stakkels Betsy blev helt ildvarm og begyndte at ryge. Eller dampe. Eftersom hverken Thomas eller jeg er mekanikere, kunne vi ikke rigtig decifrere om det var røg eller damp eller hvad der var galt. Så vi valgte at ignorere det. Det gjorde Betsy også. Heldigvis.

Et træ der ser ud som om det lægger et æg...

Nu er det muligvis ikke så tydeligt, men den lille brune plet midt i græsset (.......) er en ægte vild bjørn!

Thomas og verdens største træ

Nanna og to "mindre" træer - som i øvrigt har en vidunderlig, proportionelt slankende effekt på ens størrelse på billeder

Thomas står på lur for at røve de næste turister som kommer forbi - ledsaget af denne random info: når sequoia-træerne har fået et "ar" som det her, vokser barken langsomt sammen og lukker arret (haha) igen. Smartmads!Tunnel log

Udsigt fra bilen på vej ned igen

Og så tilbage til L.A.'s vidunderlige trafik igen...

Fotorapport fra det skønneste sted EVAH, og de største træer og den mest snoede vej og den største bjørn og den tætteste hjort og den hyggeligste skov! Vi er for øvrigt tilbage i San Diego igen for et par dage, inden vi kører mod Las Vegas og Grand Canyon i morgen.

Mine første timer starter på torsdag, og så skal jeg gå til alle de fag jeg tror jeg kunne være interesseret i, og så anmode professoren allernådigst om at deltage i hans lektioner, og hvis der så er mere plads på holdet og professoren siger ja, SÅ får man lov at tage fagene. Nogle af dem er der endda en vidunderlig "materials fee" på. Og det koster i øvrigt over $60 om måneden at få lov at parkere på universitetet. Og så er man stadig ikke garanteret en plads - det er kun hvis der ikke er fyldt. Det er ikke fordi de 60.000 kroner man i forvejen har betalt for opholdet ligefrem køber én til den vilde luksustilværelse...

Men jeg glæder mig til skolen starter og jeg skal læse i de fornuftige designbøger jeg har fået af Thomas. Og jeg glæder mig også til at have en hverdag og lidt ro igen. Men jeg glæder mig ikke til Thomas tager hjem og jeg skal være helt alene om at opleve ting igen...

Yosemité

Det er meget mærkeligt, at alt det flade farmerland lige pludselig bliver til skove og bjerge...Vi boede i små hytter laaaaa-aaa-aaa-aangt inde i skoven!

"Imponeret" på jysk

Der er ikke så meget at sige om Yosemité - kun at hvis det ser dejligt ud på billederne, så kan det ganges med 60 - TRES! - hvor dejligt det så ud i virkeligheden...