onsdag den 24. november 2010

Bing og jeg drømmer om en hvid jul!

Juletræ og palmer går bare ikke så godt sammen...
http://www.youtube.com/watch?v=PA45TnJQxhU



Det er nemt at savne kolde Danmark når man ikke er der... Og når man lige har købt nye vinterjakker og en enkelt strikhue! Det er køligt i San Diego for tiden, med køligt mener jeg vel mellem 15 og 20 grader. Det er absolut overskueligt, men det er virkelig koldt om morgenen og aftenen når man ikke har varme i bilen! (Betsy din møgso...!) Til gengæld har jeg fundet en radiostation som kun spiller julemusik, det er satme dejligt!
Og så er det svært ikke at være i godt humør over overraskelsesopkald fra Søren via Pia - det gør utrolig meget at det er muligt at snakke sammen gratis, også selvom forbindelsen ikke er det bedste i verden.

Næste uge er den allersidste skoleuge - og så har jeg lige en enkelt extension-time den 11. december. Den sidste tid i quarteret her har været lidt slem synes jeg. Det er nok derfor de fraråder at man tager mere end to produktionskurser, for det er vitterligt noget andet at skulle aflevere en film eller en projektopgave end at skulle læse nogle bøger og svare på spørgsmål. I stressede situationer foretrækker jeg personligt den sidste mulighed. Jeg har tapet de allersidste lakridser inde i en papæske så jeg ikke stress-spiser dem og gør hele situationen værre med ondt i maven :)
Zena har lavet en hel kalkun her i dag, i anledning af thanksgiving i morgen. Det er meget hjemligt at gå rundt i sådan en duft hele dagen, det minder mig lidt om juleaften! Og Jeff holder sig fortsat primært på sit værelse, hvilket kun gør min situation meget mere overskuelig - jeg ville føle mig godt tilpas hvis jeg aldrig behøvede at have noget med ham at gøre igen. Men det arbejder politiet forhåbentlig på... Og så forsøger jeg at koncentrere mig om skole i stedet.
Hey, og så kunne jeg forresten se i nyhederne (hvor tragisk det end er) i morges, at Jennifer Grey vandt den amerikanske udgave af Vild Med Dans - for dem der ikke skulle vide det, så er Jennifer Grey ingen ringere end Baby fra Dirty Dancing! Så uden nogensinde at have set programmet, så synes jeg dét var en fortjent sejr :D

Ingen kommentarer:

Send en kommentar