mandag den 20. september 2010

Barndomstraume

En direkte konsekvens af min opdragelse og almindelige begavelse er, at jeg får den her grimme, indre fornemmelse af afsky når jeg ser en grim stave-, eller trykfejl (ikke så meget kommafejl, dem ved jeg ikke hvordan man finder). Navnlig hvis det er min egen. Og allernavnligst hvis jeg ikke kan komme til at rette den. Og det er altså tilfældet med den her blog, at jeg ikke kan rette i gamle indlæg. Så jeg vil bare lige sige, at jeg er opmærksom på, at der er trykfejl i de senere blogindlæg. Det skyldes noget så elegant som først og fremmest mangel på tid til at læse dem igennem, men dernæst at jeg har fået amerikanske acrylnegle! Det betyder, at jeg for første gang i mit liv har lange, manicurerede neglespidser, som ser rigtig flotte ud men er helt umulige at skrive på tastatur med!!!

Så det er altså ikke fordi mine hjerneceller eller min energi til at læse skrifter igennem forsvinder proportionelt med den tid jeg opholder mig i USA. Det er simpelthen på grund af motorisk handicap forårsaget af min egen narcissisme! Gad vide, hvor mange amerikaneres sproglige mangler dét fænomen egentlig kan forklare??

Det var bare lige dét jeg ville sige!

PS: Vi har det godt!

1 kommentar:

  1. Kære Nanna -
    Det gør da ikke noget! For os der inimellem lige får et glimt af de danske "Hollywood-fruer" er der endnu højt til loftet. Som der også er udenfor denne septemberdag, hvor der er lovet + 20 C. Finder du en lille sten fra the Canyon, skal jeg nok lade være med at fortælle at hr A. Breinholdt starter nyt aftenshow på TV på mandag :-)

    Knus!
    P.o.E.

    SvarSlet