Ægte køretilladelse fra the state of CaliforniaJeg havde aftale på DMV-kontoret i går (Department of Motor Vehicles). Jeg havde mere eller mindre bare fået stukket en ansøgningsformular i hånden sidste gang jeg var der, og jeg havde ingen idé om, hvorvidt jeg kunne få kørekortet eller ej. Da jeg så mødte op, blev jeg oplyst om at jeg sandsynligvis burde hæve nogle penge, idet det koster $31 at søge om at få et kørekort. Det der sker er, at når man har banet sig vej gennem de ventende horder uden en aftale, venter man lidt sammen med en masse mennesker som har aftaler, så bliver ens nummer kaldt og man går op til en skranke og en flink, meget farverigt klædt kvinde skal se pas og så videre. Hun gav mig en kvittering for at have betalt de $31, og så blev jeg sendt til skranke 27. Der skulle jeg have taget billede og give fingeraftryk, og så blev jeg sendt videre til skranke 32. Der skulle jeg så tage min teoritest! Uden på nogen måde at være bleve advaret eller have kigget kørehåndbogen igennem. Men som de sagde: "You know you get to try three times for free, right??".
Det vidste jeg jo så ikke, men jeg tænkte at jeg lige så godt kunne prøve for at se hvordan niveauet var. Man får en lang seddel med multiple choice-spørgsmål og så går man bare hen i en lille boks og udfylder den og står i kø (igen) for at aflevere den når man er færdig. Så tjekker de den med det samme - et enkelt stempel og værsågod at gå igen. Jeg bestod i første forsøg uden nogen sinde at have læst et ord om køreteori........ Folk der kører i det her land må være indvolveret i mange ulykker! Men det vil sige, at jeg nu har en "driver's permit", som består i, at jeg må køre en bil så længe der er en person over 21 år med gyldigt kørekort med i bilen. Det er sådan man øver sig åbenbart. Så når jeg synes, at jeg er i stand til at føre et køretøj på en forsvarlig måde, så melder jeg mig til køreprøve og (forudsat at man består den) har jeg et kørekort! $31!!! Jeg kan ikke finde ud af om det er afskyeligt forrykt eller helt fantastisk fedt! Lige nu hælder jeg mest til det sidste...
Jeg har lige talt med Thomas over Skype om, hvor nemt det er at komme til at føle sig ensom her. Til at begynde med tænkte jeg, at jeg aldrig ville kunne føle mig ensom i en by hvor folk forsøger at snakke med én nærmest så snart man bevæger sig udenfor. Men de snakker om utrolig overfladiske ting, og mange er bare mænd der vil snakke med én fordi man er blond og ser ud som et let offer. Jeg forstår godt hvordan meget berømte mennesker må føle sig ensomme når de rejser omkring i verden.
Det er nu aldrig værre end at Skype er gratis og nemt at bruge. Indtil videre har der ikke rigtig været noget "snak" til undervisningen, fordi man egentlig mest sætter sig ned og følger med og går igen når man er færdig. Bortset fra at jeg er så ublu at spørge, om der er nogen som vil køre mig hjem - hvilket der har været de sidste to gange! Det er så den absolutte glæde ved at folk er så udadvendte, de er også rigtig hjælpsomme.
I øvrigt har de sidste lektioner jeg har haft været placeret på henholdsvis "nemt" og "ubrugeligt" sådan rent niveaumæssigt...Spændende, men ukompliceret. Det kan jo heldigvis nå at ændre sig, det giver meget god mening at starte blødt ud. Og om ikke andet lyder det altid smart at sige at man har haft kurser i "Digital design essentials, part B"...