...du har ordet "kødkonkylie" på hjernen, men du kan ikke finde en god lejlighed til at sige det til nogen.

Blogs er stadiet lige under facebookstatusopdateringer som indeholder begrebet "Så har man lige (...)".

Problemet er, at det er en fuldstændig forvirrende hybrid mellem dagbog, klumme, logbog og graffiti - hvilket medfører at rundt regnet alle har misforstået konceptet. Fordelen ved facebook fremfor en blog er netop statusopdateringernes korte ligegyldighed; selvom du lige har spildt min tid med at fortælle mig hvad dit barn har spist henholdsvis kastet op, har du i det mindste ikke spildt mere end et splitsekund. Fordelen ved en klumme fremfor en blog er, at én eller anden form for redaktør har taget højde for at sørge for, at klummen har én eller anden form for nyhedsværdi/underholdningsværdi. Fordelen ved en dagbog frem for en blog er, at ingen andre behøver kedes med dine trivialiteter. Og fordelen ved en logbog frem for en blog er, at en logbog har et ret tydeligt fagligt formål...

Så hvor ender den her elendige hybridgenre, og hvorfor har den fået så forbandet meget succes??

De blogs jeg holder allermest af at læse, er faktisk dem som minder mest om klummer; de er lette at læse og underholdende, og så giver de mig ret i et eller andet snusfornuftigt - serveret med noget hverdagsagtigt.

Og så må jeg desværre tilstå at jeg også ynder et par blogs som indeholder de allertarveligste hverdagsbeskrivelser - men det er ene og alene fordi jeg holder af sladder. Især er det rigtig godt hvis jeg kan finde kæresters ekskæresters blog- eller ekskæresters nye kæresters blog - eller endda ekskæresters ekskæresters blog.

Alt i alt kan jeg tydeligvis ikke prale af at læse blogs med ret stor faglig, saglig, studierelevant, videnskabelig, betydningsfuld, politisk eller finkulturel mætning.
Men altså; hvis du vil sige noget og det er så vigtigt; så skriv da en bog!